Yoga øvelse 10 min
Samarbejde ”hjerne, krop”
Læg dig på ryggen, med armene langs siden, og håndfladen op, stræk benene ud og lad fødderne falde ud til hver side.
Læg et øjeblik bare fald til ro, træk vejret på en naturlig måde, mærk hvordan du på hver udånding synker lidt ned i underlaget, som om underlaget tager imod din krop. Læg højre hånd på
maven, så den kan føle og mærke dit åndedræt.
Ved den næste indånding stræk armene op over hovedet, og saml hænderne, flex dine føder væk fra kroppen. Stræk nu hele kroppen fra
hænderne og til tåspidserne. Mærk strækket i armene, albuerne, skuldrene, benene, og fødderne. Husk vejtrækningen, mærk de stræk der forskellige steder i kroppen, giv evt. de smertefulde steder lidt ekstra opmærksomhed,
og mød smerten eller det spændte med nysgerrig imødekommenhed, og vend så stille men beslutsomt tilbage til åndedrættet. Efter ca. 30 sek. Lad igen armene glide langsomt ned på plads og lad fødderne slappe
af igen. Giv opmærksomhed til evt. eftervirkninger.
Bøj nu knæene og fold hænderne foran knæene, og træk dem op mod brystet, mærk det træk det giver ned over lænden, giv det opmærksomhed,
og vend tilbage til vejtrækningen, mærk din begrænsning, overgå den ikke, men respekter din krop. Mød også begrænsningen med venlig imødekommenhed. Rul blidt fra side til side, så du løsner musklerne
i lænden, mærk de fysiske fornemmelser det frigiver.
Lad det højre ben synke ned på plads, og flyt begge hænder til venstre knæ, træk igen knæet op mod brystet, så du mærker
stræk ned gennem lænden, hvis der er fysisk ubehag, så pas på ikke at overgøre, men stop inden du skader dig selv. Mærk følelsen ved strækket og en evt. impuls til at stoppe, mød denne impuls med åbenhed,
og tålmodighed, og vend så stille og vedholdende tilbage til åndedrættet, rul nu venstre knæ lidt rundt og lad foden rulle rundt i fodleddet, begge veje. Læg nu stille benet ned, tag fat om det andet knæ, og gentag
øvelsen.
mærk derefter eftervirkninger med særlig opmærksomhed.
Gør nu klar til at lave et vrid i kroppen, bøj knæene, og læg bagdelen ca. 10 cm mod venstre, strækarmene over
hovedet, og fold hænderne under hovedet, træk vejret og lad knæene falde mod højre, så langt du formår og hold presset her. Respekter igen dine fysiske grænser, og giv de fysiske signaler særlig opmærksomhed,
tag imod dem nysgerrigt, med åbenhed, og venlighed. Læg også mærke til evt. psykiske impulser til at stoppe, eller irritation, eller vrede, tag imod dem på samme måde venligt, og nysgerrigt, og led så opmærksomheden
stille men beslutsomt tilbage til åndedrættet. Træk knæene langsomt tilbage til start position, sænk fødderne og flyt bagdelen på plads, giv lidt tid til evt. eftervirkninger.
Modsat,
og derefter stræk benene ud igen og giv særlig opmærksomhed til eftervirkninger, følelser og fornemmelser.
Læg et øjeblik og bare mærk åndedrættet.